individuel terapi

Individuel terapi

En samtale, hvor jeg sidder med min teoretiske viden og praktiske erfaring som terapeut, og du med din viden om dig selv og dit liv.

I samtalen fortæller du mig, hvad der er grunden til, du ønsker terapi, og jeg støtter dig i at få en opmærksomhed på din måde at forholde dig til de konkrete problemer, der volder dig vanskeligheder.

En ny opmærksomhed giver en mulighed for at gøre noget andet end, hvad du plejer at gøre – og som måske har givet dig problemer.

Jeg er en slags midlertidig ven, du inviterer ind i dit liv, og som kan støtte dig og åbne nye muligheder for dig. Jeg har absolut tavshedspligt med, hvad du fortæller mig. Terapi hos mig er ikke beregnet til lange forløb. Jeg ønsker at give dig nogle muligheder for at se på dit liv på en anden og måske mere hensigtsmæssig måde.