Individuel terapi, parterapi
og familieterapi

Hvorfor gå i terapi?
Terapi er mange forskellige ting og holdningen til terapi er ligeså forskellig. ”Jeg skal klare mine problemer selv”, siger de fleste af os – heldigvis, for det er også altid udgangspunktet. Undertiden oplever vi, at vi ”sidder fast” og har svært ved at komme videre efter bestemte, som regel ganske ubehagelige, oplevelser. Andre gange er det en tristhed, der griber os, eller bare en almindelig utilfredshed med den måde vores liv har udviklet sig på.Undertiden er det bare rart at snakke med et andet menneske, der ikke er involveret i dagligdagen, men som er respektfuld, lyttende, støttende og som besidder en betydelig viden og erfaring med at hjælpe andre til selv at finder løsningen på egne problemer.

Alle parforhold har konflikter. Det er gennem konflikter vi udvikler os og det er gennem måden vi forholder os til uoverensstemmelser på, der er afgørende for, om vi lever i et godt eller dårligt parforhold. Konflikter skal ikke fejes ind under gulvtæppet. Konflikter skal løses og konflikter, der ender med ”så snakker vi ikke mere om dén ting”, kan man måske klare i enkelte uløselige situationer, men hvis det bliver et mønster, og hvis det altid er den samme, der meder ud, at det emne er uddebatteret, ja så bevæger parforholdet sig faretruende nær et sammenbrud. Nogle uoverensstemmelser opstår, fordi vi tror vi ved, hvad den anden tænker eller har lyst til – og så handler vi uden at sikre os, at det nu også er, sådan som vi tror. Andre uoverensstemmelser opstår, fordi vi tror, den anden ved, hvad det er vi gerne vil. Derfor siger vi ikke noget, og når det så viser sig, at den anden handler stik imod, hvad vi ønsker, ja så tager vi det, som om den anden nærmest bare vil genere eller såre os. Husk den anden er ikke tankelæser!

Vi har hver vores virkelighed og det skal vi respektere. Skænderier, der handler om ” sådan var det ” – ” nej, sådan var det bestemt ikke, men det var sådan”, er håbløse. Det er vigtigt at høre, hvad den anden siger, og hvordan den anden oplevede situationen. Din virkelighed bliver ikke forkert, fordi du har en anden opfattelse. Først når vi accepterer hinandens forskellige opfattelse af situationen, kan vi mødes. Min opgave er at få de to i parforholdet til at mødes og få talt problemerne igennem. Få talt sammen, uden at kritisere, uden at stille spørgsmål, hvor man ikke er interesseret i svaret og uden fordømmelse. At tale sammen og givet den anden forståelse for dennes holdninger og reaktioner og samtidig selv tage ansvaret for egne reaktioner og holdninger, er de bedste forudsætninger for et møde.

Mødet er det vi alle ønsker og længes efter. Et møde i kærlighed og uden vrede er alle parforholds inderste behov. Undertiden er terapi ”fødselshjælperen” til dette møde.

Familieterapi er en Far, Mor og (større) børn – situation, hvor terapeuten hjælper først og fremmest børnene til at få sagt det, der ligger dem på sinde og som er svært at sige, fordi de ikke vil gøre Far og Mor kede af det – eller risikere, at de voksne bliver vrede.

Terapeutens opgave er at give støtte til, at deltagerne får sagt det, der er vigtigt for hver enkelt og at sikre, at budskabet bliver forstået på den rigtige måde dvs. forstået på sammen måde som det er sagt. Terapeutens rolle i familietarapien er ret styrende, for at sikre at hver enkelt får talt ud uden afbrydelser, og for at sikre – så vidt det er muligt – at eventuelle konflikter finder en for alle parter tilfredsstillende løsning.

Dine børn, mine børn og vores børn er en ikke ukendt familiekonstellation i Danmark. Børnenes konflikter bliver ofte forældrenes konflikter. I terapien afdækkes børnenes roller både i deres oprindelige familie og nu i den nuværende sammenbragte familie. En tydeliggørelse af de forskellige roller er med til at give forståelse og afværge konflikter i familien.

Jeg har 25 års erfaring i terapi. Jeg har uddannet mange hundrede terapeuter. Jeg kender teorierne bag den eksistentielle terapi, jeg udøver. Jeg møder mine klienter med et åbent og fordomsfrit sind, med respekt og jeg husker, at hver enkelt er eksperten på sit eget liv. Min opgave er at støtte en proces, hvor man som klient selv finder frem til den løsning eller de ændringer i livet, der er nødvendige – eller finder frem til at det ikke er nødvendigt at ændre noget i tilværelsen. Hvis man ønsker det, vil jeg også redegøre for teorien bag de psykologiske mekanismer, der udspiller sig i terapien.

Jeg bliver undertiden spurgt om hvor længe jeg regner med man skal gå i terapi. Mit svar er altid, at terapi ikke må blive en ”stok”. Terapi er hjælp til selvhjælp og så snart man har opdaget de relativt simple mekanismer der styrer os, har vi mulighed for at gøre noget andet, ændre adfærd, så vi undgår de samme ubehagelige situationer i fremtiden. Terapien går fra uopmærksomhed til opmærksomhed, fra ukendskab til viden og fra uansvarlighed til ansvar – det hele i en personlig proces støttet af terapeuten.